Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og din familie, så flyt ind på et af de mest stemningsfyldte og bedste hoteller i København - Admiral Hotel og gå på oplevelse i storbyen som konstant er i bevægelse. Samtidig emmer byen af historie og hygge.
Admiral Hotel er indrettet i et mere end 200 år gammelt korntørringsmagasin fra 1787. Stedet og bygningen på havnefronten har i århundreder været brændpunkt for fantastiske begivenheder.
Med kongeslottet om styrbord og city om bagbord er Admiral hotel i dag et flagskib af et moderne dansk og samtidig internationalt hotel, hvor kultur, design og service er nøgleord. Vore gæster er på alle måder i centrum mellem fortid og fremtid.